Kolesteroldialog.dk

Hvordan kan jeg vide om jeg er i risiko?

Forskningen har siden 1970’erne forsøgt at forstå, hvorfor man dør af hjertekarsygdom og arbejdet intensivt på at finde redskaber, der kan forhindre at så mange mennesker dør af hjertekarsygdom. Gennem store befolkningsundersøgelser har man udviklet en række måleredskaber, som lægen kan anvende til at vurdere om man som enkeltperson er i forhøjet risiko for at udvikle hjertekarsygdom.

Vurdering af risiko

Herhjemme kaldes det mest anvendte risikovurderings-redskab HeartScore (“hjerte score”). Redskabet er oprindeligt opfindes af en gruppe danske læger, der ønskede at udvikle en mulighed for at udregne enkeltpersoners risiko for hjertekarsygdom.

HeartScore er sammensat, så det ud fra en række vurderinger af såkaldte risikofaktorer, kan beregne en individuel risiko for at udvikle hjertekarsygdom inden for de næste fem, ti eller femten år. Den version af redskabet der anvendes i Danmark er baseret på viden fra danske befolkningsundersøgelser. Andre steder er datagrundlaget for redskabet baseret på andre undersøgelser, hvilket gør at en risikoberegning kan varierer fra land til land.

I Danmark inkluderer risikovurderingen køn, alder, rygning, blodtryk og totalkolesterol. Desuden vil lægen spørge ind til tilfælde af hjertekarsygdom i familien samt eventuelle andre sygdomme, der kan påvirke den samlede risiko. Det officielle risikoskema vil således vurderer ens risiko til lav (grøn), moderat (orange), høj (rød) eller meget høj (mørkerød). På baggrund af lægens vurdering af andre individuelle forhold, kan risikoen forskydes til højere eller lavere. For eksempel vil folk med diabetes automatisk være i høj risiko for hjertekarsygdom.

 

Risikoberegning fra 2006 (anvendes i almen praksis)

Risikovurderinger ændrer sig

Udover at ens personlige risiko kan ændre sig løbende, sker der også ændringer i de værktøjer der er med til at vurdere ens risiko.

Igennem årene, er grænserne for, hvornår kolesterol er forhøjet og hvorfor hvornår man anbefaler medicinsk behandling, faldet. Det betyder at der generelt er flere og flere, der får tilbudt kolesterolsænkene medicin.

I den første retningslinje fra 1986 var grænsen for forhøjet kolesterol 7 mmol/L (total-kolesterol). I guidelines fra 1998 blev den sænket til 5 mmol/L, hvilket er den grænse, man anvendes i dag.

Ændringerne sker blandt andet fordi forskerne får ny viden om kolesterol og hjertekarsygdom. Særligt har udviklingen af store befolkningsundersøgelser bidraget til ændringer i grænser for, hvornår kolesterol anses som forhøjet.

Det er dog vigtigt at forstå at også disse undersøgelser kun giver begrænset viden om, hvad forhøjet kolesterol betyder for den enkelte. Når man ’oversætter’ viden fra befolkningsundersøgelser til anbefalinger for den enkelte, går vigtige nuancer tabt. Disse nuancer skal komme i spil, når man taler med lægen om eventuel behandling.