Kolesteroldialog.dk

Hvad mener jeg selv?

Hvordan har jeg det egentlig med at have forhøjet kolesterol?

Hvordan har jeg det med eventuelt at tage statiner?

Sådanne spørgsmål overvejer mange, men det kan være svært at finde et godt svar. For nogle er det ligetil: Når medicinen er der, og den sænker mit kolesteroltal, er jeg ikke i tvivl om at jeg vil tage den. For andre er svaret mere kryptisk: Hvad nu hvis medicinen får mig til at føle mig syg? Er jeg overhovedet i risiko for hjertekarsygdom – og hvad betyder den risiko for mig i min hverdag?

Spørgsmål om risiko og tryghed, om livskvalitet og om fordele og ulemper ved statiner kan fylde meget hos den enkelte.

Samtidig er det sjældent at lægen får talt med personen om disse spørgsmål.

Før man kan indgå i dialog med sin læge, kan det være en fordelt selv at have tænkt over, hvordan man har det med at være i risiko, med at få målt sin risiko for hjertekarsygdom og med måske at tage medicin. Brug eventuelt informationen under fanerne om forhøjet kolesterol og om statiner til at blive klogere på din egen holdning.

Her er et skema, der måske kan hjælpe dig til at blive klogere på dine tanker om forhøjet kolesterol og behandling. I skemaet kan du udfylde dine tanker om tryghed/risiko, om medicin og om livskvalitet. Du kan også vælge at skrive nogle andre emneord i taleboblerne.

Hent skemaet her – du kan udfylde det direkte på skærmen og derefter printe, eller du kan printe det og udfylde i hånden.

Download skema (.pdf)

Brug skemaet som et grundlag for dialog med lægen.