Kolesteroldialog.dk

Dialog med lægen

De fleste af os kender en situation, hvor man efter at have været hos lægen kommer i tanke om alt det, man ikke fik spurgt om under konsultationen. Dialogen med lægen er vigtig for at imødekomme de spørgsmål, bekymringer og usikkerheder man kan have omkring sit valg af behandling.

Også som statinbruger kan man have en række bekymringer og spørgsmål som man ikke får talt med sin læge om. Her vil vi gerne ruste dig til en informeret snak med din læge om statiner. Vi håber at du kan bruge noget af informationen under Om forhøjet kolesterol eller Om statiner til at blive klogere på din egen holdning til kolesterolbehandling. Vi håber også at du har fundet inspiration i materialet under Mine overvejelser.

På denne fane kan du finde hjælp til at forberede dig til dialog med lægen.

Du finder også en række spørgsmål om behandling som du kan overveje at stille din læge. I bunden af linket har du mulighed for at tilføje dine egne spørgsmål og overvejelser, som du kan printe og tage med når du skal til læge.